Restaurant Otto

Restaurant Otto var en romantisk restaurant som Rasmus Oubæk ejede. Han har også Pluto og Gorilla som er absolut fantastiske restauranter i København. Jeg var så heldig, at jeg fik lov til at besøge Restaurant Otto dengang, og her er min ærlige anmeldelse.

Otto var en lille restaurant som var inderettet med små borde hvor man sad tæt. Et rigtig hyggeligt sted og perfekt til at være på date med kæresten. Man kan få god vin og tjenerne var gode til at guide os igennem vin menuen. Vi fik love til at smage på forskellige vine og valgt til sidst den som tjeneren anbefalede os. Til mad valgte vi en sammensat ret som kokken anbefale. Det var en 4-retters menu bestående af appetizer, forret, hovedret og dessert.

Du skal prøve Restaurant Otto hvis du skal have en kæreste aften. Det er en meget romantisk restaurant i København perfekt til kæreste parret som vil gøre lidt ekstra ud af deres årsdag. En tur ind og spise god mad og sidde i intime omgivelser i mens du får serveret den ene gourmet ret efter den anden. Men du skal have den store pengepung med dig, for det kan godt gå hen og blive meget dyrt. Du kan også overveje om du skal have en ring med for dette vil være et godt sted at frie til din kæreste.

Appetizer

Vores appetizer var noget brød med fisk på. Det smagte helt fantastisk og var den helt rigtige størrelse til en appetizer. Det var den helt rigtige størrelse til at du blev mere sulten og ikke mæt. Du havde lyst til mere. Retten var perfekt saltet det smagte bare lækkert.

Forret

Jeg er ikke helt sikker på hvad vi fik til forret men det var noget med skinke. Enormt lækkert og kan klart anbefales. En ordentlig omgang skinke og smeltet ost nedenunder som gav en smagsoplevelse udover det sædvanlige.

Hovedret

Til hovedret var der røget marv med rødvinssovs. Det smagte fuldstændig vanvittigt godt. Kødet smeltede på din tunge og der var intet salat til. Jeg elsker når der ikke er noget salat til – det optaget bare unødvendigt plads på tallerkenen som der kan bruges til mere kød.

Dessert

Til dessert på Restaurant Otto var der rabarber crumble med noget is til. Det var koldt og meget lækkert. Det åbnede din mave igen efter at have spist dig meget mæt i de andre retter. Vi tog i øvrigt en kop kaffe til desserten som smagte rigtig rigtig godt.